Indmeldelse

Har du en MPN-sygdom?

Indmeld dig i Dansk MPN Forening og få følgende fordele:

  • Mød andre i samme situation som dig og få den forståelse og støtte, som du ikke kan få andetsteds, fordi din sygdom er sjælden og usynlig.
  • Få gode råd til et bedre liv med en MPN-sygdom fra mennesker, der ved, hvad det vil sige at have en sådan sygdom.
  • Få mere viden om din sygdom og  behandlingsmuligheder. Vi følger med i den seneste forskning og har kontakt til verdens førende MPN-eksperter.
  • Få hjælp til den svære dialog med myndigheder, hæmatologer m.v. Vi tilbyder bl.a. bisidderhjælp.
  • Få adgang til hjemmesidens medlemsområde med masser af viden og mulighed for dialog med andre medlemmer, anonymt og trygt.
  • Få adgang til foreningens private Facebook-gruppe, hvor du kan få daglig støtte og svar på de spørgsmål, der ikke kan vente til næste foredrag i foreningen el.lign.

Er du pårørende?

Indmeld dig i Dansk MPN Forening og få følgende fordele:

  • Få redskaber til at støtte en MPN-patient. Vi forstår, at det kan være svært at vide, hvornår man skal støtte, og hvornår man skal undlade at tale om sygdom og dermed måske forværre en sindstilstand el.lign. Det er ikke nemt, og der er ikke nogen nemme løsninger, men vi har mennesker, der har erfaringer hermed.
  • Mød andre mennesker, som ved, hvad det vil sige at være pårørende til en MPN-patient.
  • Få adgang til et sted, hvor også pårørende kan få lov at “læsse af” og møde andre i samme situation. Vi forstår, at man også som pårørende kan have brug for at møde forståelse, og at det kan være rart, at ikke alt handler om den syge og sygdom.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side, accepterer du vores cookie- samt persondata- og slettepolitik.   Læs vores persondatapolitik