Sociale medier

 

Her kan du få information om foreningens Facebook-grupper og andre sociale medieprofiler. 

En åben og en privat gruppe

Foreningen har en åben og en privat gruppe på Facebook.

Den åbne gruppe er tilgængelig for alle med en gratis Facebook-profil og kan ses her: Dansk MPN Forenings åbne side

Den private gruppe er kun for medlemmer af Dansk MPN Forening. 

Når vi har 2 grupper, skyldes det, at vi på den ene side ønsker at beskytte medlemmernes persondata og på den anden side ønsker at være synlige for ny-diagnosticerede, der endnu ikke har meldt sig ind i foreningen. De ny-diagnosticerede når vi med den åbne gruppe. Medlemmer kan trygt benytte den private gruppe.

Læs mere om den private gruppe nedenfor.

Deltag i den private gruppe

Deltag i foreningens private Facebook-gruppe og få gode råd af andre i samme situation, få øje på, at du ikke er alene, eller benyt muligheden for støtte eller for at "læsse af" på os andre og komme af med dine frustrationer. Vi er højst sandsynligt de eneste, der forstår dig.

Gruppen er privat og er kun for medlemmer af foreningen. Det har vi gjort for, at du kan dele private forhold om sygdommen med andre med sygdommen uden at skulle dele med hele verden eller dine Facebook-venner.

Anmod om adgang til gruppen ved at skrive en mail til mpn@danskmpnforening.dk.

Hvis du er medlem af foreningen, lukker gruppens administrator, formand Per Kjær Erichsen, dig ind i gruppen.

Der kan gå lidt tid, da Per skal give dig adgang manuelt. Per arbejder frivilligt og ulønnet og har også en MPN-sygdom.

Ud over medlemskab af foreningen er det eneste, det kræver at være med i Facebook-gruppen, en gratis Facebook-profil, som du eventuelt kan oprette til formålet. 

Ikke fan af Facebook?

Vi ved, at ikke alle medlemmer har lyst til at have en Facebook-profil.

Derfor planlægger vi med tiden at samle nogle af de vigtigste uddrag fra gruppen her - i anonymiseret form, så ingen bliver udleveret imod deres vilje.